Program for oktober 2019

Du kan til venstre herfor klikke dig frem til OK-klubbens programmer i de respektive måneder.

" I Biografen "

Onsdag den 2. oktober 2019 kl.14:00

I Nordisk Film Biografer i Høje-Taastrup

" Ser du månen Daniel "

Kaffe og kage fra kl.13:30

Filmen " Ser du månen, Daniel' er en filmatisering af Puk Damsgårds roman om den danske fotograf Daniel Rye, der blev holdt som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i over et år.

Fortællingen vil fokusere på Daniels kamp for at overleve, side om side med den danske families kamp for at få ham hjem i live. 

-000-

" Banko "

Tirsdag den 8. oktober 2019 kl. 14:30 - 16:30

Banko

Mød op!

Så er det bankotid igen, kom og spil med om de mange fine gevinster.

Tag gerne andre med, du støtter en god sag.

OBS! Der serveres Æblekage til kaffen

              -000-

" Udflugt til Nordhavn "

Tirsdag den 15. oktober 2019 kl. 11:00 - 14:00

Udflugt til Nordhavn

I disse år vokser der en ny og spændende bydel op på kanten af Østerbro. Det gamle havneområde for enden af Århusgade skifter ham fra nedslidte pakhuse til moderne boliger, kontorbygninger og ny Metro.

Nordhavnen rummer allerede den unikke FN-by på Marmorkajen. det rustrøde Lüders P-hus med træningsfaciliteter på toppen, Københavns største private skole " Copenhagen Internationale School " og den ombyggede DGL silo - nu "The Silo ". Disse bygninger er blot nogle af de efterhånden mange, som både viser mulighederne i de gamle erhvervsbygninger og spændende nybyggerier. Tæt på kajkanten med udsigt til både krydstogtsskibe, havnerundfart og lystsejler skabes der nye boligmiljøer til både børnefamilier og " det grå guld ". Vi går en tur i det nye kvarter, mens vi hører om Nordhavnens historie og Københavns Kommunes tanker med det nye kvarter. Vi slutter med kaffe og kage 62 meter oppe på toppen i Restaurant Silos Sky Bar - med garanti for et godt overblik over Købenshavns Havn.

Mødested: Nordhavn S-tog Station - hovedindgang, Østbanegade, 2100 Kbn Ø. Husk fornuftigt fodtøj!

Fælles transport Mødested:    Taastrup Station

Tidspunkt:                               Afgang med S-tog kl. 10:12

Pris:                                         kr. 200,-

Betaling:                                  Ved tilmelding

Tilmelding:                              Senest den 8. oktober

Max deltagere:                         29 personer

Turleder:                                  Susan Lindknud  tlf. 24 20 39 11

Kører du selv:                         Så bedes det meddelt turlederen, så gruppen ikke venter forgæves 

                                                                                   

                                                                                                                  -000-        

                                                                                                     

 

 

" Thopper "

Tirsdag den 22.oktober 2019 kl. 14:30 - 16:30

Thopper synger Shu-bi-dua

Sangene fra Danmarks mest populære orkester i nyere tid, Shu-bi-dua, lever i bedste velgående, selvom Shu-bi-dua stoppede som band, efter Michael Bundesens blodprop, for år tilbage.

Shu-bi-dua er med i skolen, i musiklokalet, til konfirmationen, til brylluppet, til svendegildet, til firmafesten, Skt. Hans Aften, nytårsafter, alle de runde fødselsdage - og også til arrangementer for seniorer.

Nu er den velsyngende THOPPER klar med et show, der hylder alletiders  populære Shu-bi-dua. Mange kender Thoppers flotte stemme fra CD`er med countrymusik og dansktop, men Thoppers stemme har også en lighed med Michael Bundesen. Hertil kommer, at Thopper lige siden barndommen har været stor fan af Shu-bi-dua.

Det er derfor en mangeårig drøm, der realiseres, når Thopper hylder "de eneste Shubber, der dur" med showet "Thopper synger Shu-bi-dua" i OK- klubben.

-000- 

 

" Vi spiser sammen "

Lørdag den 26. oktober 2019 kl. 12:00 - 14:30

" Vi spiser sammen "

I Pensionisternes Hus, Bygade 21, 2630 Høje-Taastrup

Her spiser vi menuen, hvortil der serveres 1 glas vin. Dagen sluttes af med kaffe, småkager og hyggeligt samvær. Alt for kr. 60,-

Dagens menu er Laks i "rundkørsel" samt Dessert Æblekage

Velbekomme!

Husk tilmelding til Bente senest onsdagen før. Max. deltagerantal er 32 personer

 

-000-

Vilhelm Lauritzen Terminalen

Tirsdag den 29. oktober kl. 14:30 - 16:30

Vilhelm Lauritzen Terminalen

En enestående chance for at besøge den fredede Vilhelm Lauritzen Terminal i Kastrup Lufthavn. Terminalen blev bygget i årene 1936 - 1939 til Kastrup Lufthavn. Lufthavnen var blevet anlagt i 1025 og nu lidt over 10 år efter havde man brug for en passagerterminal.

I 1999 blev bygningen flyttet til et stille hjørne af lufthavnen og renoveret tilbage til sit oprindelige udseende. I dag bruges terminalen ved særlige lejligheder når man modtager særlige gæster - Kongelige og statsoverhoveder. Vi får en rundvisning, hvor vi har mulighed for at nyde den flotte istandsættelse og høre terminalens spændende historie.

Mødested: Vilhelm Laurizens Alle 1, 2770 Kastrup. Der er gratis parkering foran bygningen.

Fælles transport Mødested:       Taastrup Station

Tidspunkt:                                  Afgang med S-tog 13:02**

 

** OBS! alle der vil køre selv.             Kontakt turleder Ove, der forsøger at  arrangere samkørsel i egne biler.

 

Pris:                                            Kr. 200,-

Betaling:                                     Ved tilmelding

Tilmelding:                                 Senest den 22. oktober

Max deltagere:                            29 personer

Turleder:                                     Ove Drygaard    tlf. 28 55 85 25  

-000-