Program for Marts 2018

Du kan til venstre herfor klikke dig frem til OK-klubbens programmer i de respektive måneder.

Erichsens Palæ

 

Tirsdag den 6. marts 2018, en AFTENTUR

​Danske Bank har inviteret til rundvisning på Erichsens Palæ

​Turen egner sig desværre ikke for dårligt gående.

Rundvisningen starter ved Porten i Laksegade 7. kl.17:00. Erichsens Palæ blev bygget i 1797-1800 af den kongelige hofbygmester Casper Frederik Harsdorff på foranledning af  Klg.agent Erich Erichsen.

Danmark oplevede i slutningen af 1700 tallet den største vækst i landet historie som følge af vores neutralitetspolitik og deraf store vækst i søfart og handel på verdenshavene. En periode som førte til umådelig rigdom hos adskillige købmænd i København. Deriblandt Erich Erichsen.

​Vi går igennem de smukke og velbevarede lokaler, hvor vi blandt andet vil høre om dekorationer og interiør.

Besøget afsluttes med en lille forfriskning i Peschiers Gård.  Danske Banks repræsentationslokaler. Arrangementet varer ca. 2 timer.

Mødested:        Taastrup Station

​Tidspunkt:         Afgang kl. 16.02  S-​tog + metro til Kgs. Nytorv 

Pris:                   kr. 20,-

Betaling:            Ved tilmelding

Tilmelding:         2. januar - 13. februar 2018

Antal:                 Max 40 personer

Turleder:            Maj-Britt Andersen 

" The Leisure Seeker "

Onsdag den 7. marts 2018 kl.14:00

I Nordisk Film Biografer i Taastrup

The Leisure Seeker

Kaffe/Te og Brød fra kl. 13:30

 

Som et sidste eventyr i livet begiver ægteparret John og Ella Robina, der har været sammen i 50 år, sig sammen ud på en rejse.

Parret spilles af Donald Sutherland og Helen Mirren.

 

 

Årsmøde

Tirsdag den 13. marts 2018 kl. 13:30 - 16:30

Års og tirsdagsmøde

​Bestyrelsen i OK-Klubben Høje-Taastrup indkalder herved i henhold til vedtægternes § 6 til ordinært årsmøde med følgende dagsorden.

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Forlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Godkendelse af budget og kontingent for næste år
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
  9. Eventuelt

​​Forslag, der ønskes bragt til afstemning under punkt 4 - indkomne forslag - skal være formanden i hænde senest 14 dage før årsmødets afholdelse.

2. bestyrelsesmedlemmer er på valg, Esther Kjæreby Pedersen og Gert Lassen. 

​2. bestyrelsessuppleanter er på valg, Susan Lindknud og ?.

                                  Referat fra Årsmødet d. 13. Marts.                  

Efterfølgende har bestyrelsen konstituered sig.

Derefter: Bent Isager-Nielsen

" Man jager et bæst og fanger et menneske "

​Politiinspektør Bent Isager-Nielsen fortæller om sit liv i politiet - og i skyggen af den ultimative forbrydelse, hvor et menneske har måttet lade livet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og kriminalvidenskab, for slet ikke at nævne de mere moderne dicipliner som DNA-registrering og gerningsmandsprofilering, som Bent Isager-Nielsen var med til at få indført her i landet. Med mere end 20 år med drab på første hånd er Bent Isager-Nielsen en af Danmarks mest garvede drabsefterforskere. Men også en af de mest forstående. Og er der en ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mandskrop.

NB! Bemærk tidspunktet er kl 13:30

" Vi spiser sammen "

Lørdag den 24. marts 2018 kl. 11:45 - 14:30

​I Pensionisternes Hus, Bygaden 21, Høje-Taastrup.

​Her spiser vi menuen, hvortil der serveres 1 glas hvidvin. Dagen sluttes af med kaffe, småkager og hyggeligt samvær. Pris kr. 60.-

I dag står menuen på: Laks og Ananas fromage

​Velbekomme!

Husk tilmelding til Bente senest onsdag den 21. marts 2018

​Max 32 personer, efter først til mølle princippet

Christian d. 4 var en byggeglad monark.

Tirsdag den 27. marts 2018 kl 11:00 - 14:00

Christian d. 4 s bygninger

​med Allan Mylius Thomsen

​Mange af hans monumentale bygninger står stadig rundt om i københavn. Med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen vandrer vi en tur rundt og ser og hører om disse bygningsværker. Vi starter ved Kongens Bryghus på Søren Kierkegaards plads. 

​Herefter vandrer vi gennem Christian d. 4.s gamle Tøjhushavn bag det Kongelige Bibliotek. Så går vi ud og ser på Børsen og Holmens Kirke. Herefter går turen ind i " minefeltet " hvor Christian d.4 havde sine " skipperboder " og hans statholder Christoffer Valkendorff opførte tårnet til Nikolaj Kirke.

​Her bliver der tid til en forfriskning i kirkens restaurant. Så går turen videre over Amagertorv og det gamle borgerhus, hvor Royal Copenhagen har sin forretning. Vi hører om Kongens silkespinderier i silkegade, kommer op forbi Regensen, Rundetårn og Trinitatis Kirke, og slutter med frokost på Borgerkroen.

 

Mødested:        Taastrup Station

​Tidspunkt:         Afgang kl. 10:02

Pris:                  225 kr. inkl. frokost

Betaling:           Ved tilmelding:    

Tilmelding:        Ved tirsdagsmøderne  2. januar - 13. marts 2018

Antal:                Maks. 30 personer

Turleder:           Ove Drygaard